Arbejder du på et nordisk projekt om tillid, bæredygtighed eller ligestilling?

24.09.18 | Nyhed
thenordics.com
Photographer
thenordics.com
The Nordics søger projekter, der sætter nye dagsordener og styrker det nordiske brand på den globale scene. Nordisk Ministerråds brandingprojekt støtter idéer og samarbejder, der favner fælles nordiske værdier såsom tillid, innovation, bæredygtighed, åbenhed og ligestilling.

Der er nu åbnet for nye ansøgninger om projektfinansiering. Sandsynligheden for at få tildelt midler til dit projekt er større, hvis du slår dig sammen med andre partnere, der kan bidrage til at gøre din idé mere robust. Det vigtigste er dog, at du overbeviser os om, at du kan skabe et solidt narrativ, der vil generere masser af ”buzz” om Norden. Det samlede budget til de nye ansøgninger er 2 millioner danske kroner.

Da vi søsatte vores mission om at styrke det nordiske brand ved hjælp af kreativt samarbejde, håbede vi, at vi kunne nå til et punkt, hvor 1+1 var lig med 3. Og det lader til, at vi har fået vores ønske opfyldt. Nye nordiske dialoger og samarbejder dukker op hver dag og fremhæver Traces of North.

Tobias Grut, projektleder for Branding the Nordic Region

Få os til at forelske os

Dette er den femte ansøgningsrunde. Siden 2016 har 83 projekter fra alle dele af kloden modtaget støtte fra The Nordics og ført en lang række innovative idéer frem i det internationale rampelys.

”Da vi søsatte vores mission om at styrke det nordiske brand ved hjælp af kreativt samarbejde, håbede vi, at vi kunne nå til et punkt, hvor 1+1 var lig med 3. Og det lader til, at vi har fået vores ønske opfyldt. Nye nordiske dialoger og samarbejder dukker op hver dag og fremhæver Traces of North. Vi glæder os over at kunne offentliggøre endnu en ansøgningsrunde, som kan løfte denne bevægelse yderligere. Kald dit team sammen, tænk kreativt, og få os til at forelske os i jeres projekt,” siger Tobias Grut, projektleder for Branding the Nordic Region.

Få styr på din nordiske historie

Brandingprojektet The Nordics vender tilgangen til place branding på hovedet. I stedet for at vise Norden frem for verden, viser vi Norden ude i verden. Og ved at lægge vores regionale forskelle til side kan vi få denne kollektive vision til at komme alle til gavn og strømline samarbejdet mellem ambassader, konsulater og andre interessenter.

Ansøgningsrunden er et initiativ, der skal bidrage til implementeringen af strategien til international profilering og positionering af Norden. Den gratis digitale værktøjskasse på www.thenordics.com skal gøre det nemmere at få inspiration og dele sine historier.

Målet er at skabe et samlet brand for Norden – et brand med relevans for resten af verden, som viser, at den nordiske tankegang ofte har tjent som inspiration, og at vores værdier spænder på tværs af landegrænser, kulturer og generationer.

Vi glæder os over at kunne offentliggøre endnu en ansøgningsrunde til nordiske projekter, så kald dit team sammen, tænk kreativt, og få os til at forelske os i jeres projekt.

Tobias Grut, projektleder for Branding the Nordic Region

To måder at ansøge om finansiering på

Supportive co-operation: Projekter, som bidrager til at sætte nye standarder og brande Norden og vores fælles værdier. Det maksimale støttebeløb er 250.000 danske kroner. 

Creative talents: Projekter, der giver et nyt syn på, hvordan man kan brande Norden. En høj grad af kreativitet med særlig vægt på nye aktører og ønskede idéer. Det maksimale støttebeløb er 50.000 danske kroner.

 

Obligatoriske ansøgningskriterier:

  • Fokus på nordiske værdier og de strategiske fokusområder
  • En stærk nordisk fortælling
  • Tværsektorielle samarbejder/temaer
  • Medfinansiering (gælder ikke Creative talents)
  • Mindst tre partnere, hvoraf mindst to er fra forskellige nordiske lande (gælder ikke Creative talents)
  • Dokumenterede partnere (gælder ikke Creative talents)

Ansøgningsfristen er 4. november 2018.

Få nyheder og opdateringer ved at følge The Nordics på: